Log ind
Overskrift hovedmenuen Hjem Emnebibliotek Studerende Events Partnere Mere arrow_drop_down FAQ Feedback Vækstmotor
Begynd at lære

4. Annoncér på tværs af grænser

Emne: Udvid internationalt

Del:
Google +
Twitter
Facebook
LinkedIn

Du er godt på vej!

Bliv endnu klogere ved at se flere selvstudier.

{[ ((lesson.showTranscript) ? 'Skjul' : 'Vis transkription') ]} Test din viden

Hej! Hvis du planlægger at udvide din virksomhed til et nyt marked, har du
brug for en plan, der kan hjælpe dig med at annoncere effektivt i et nyt
land. Det er muligt, at kunderne på et nyt marked finder dig via organisk
søgning eller mund til mund-metoden, men en investering i annoncering kan
hjælpe dig frem meget hurtigere. Lad os se på søgeannoncering, displayannoncering, annoncering på sociale medier og på,
hvordan det kan fungere godt sammen. Lad os gå tilbage til eksemplet med
pladebutikken. Hvis du planlægger at udvide virksomheden til Tyskland fra
Storbritannien, er det nok en god idé at få websitet oversat til tysk. Så
kan folk, der søger efter termer som "brugte lp-plader" på tysk, blive
opmærksomme på dit website og blive dine nye kunder. Men hvis du vil
præsentere din virksomhed for mange flere potentielle kunder, er det en god
idé at annoncere. Annoncering på søgeresultater er en god metode til at
komme ud til personer, der allerede søger efter produkter som dine. Hvis du
allerede gør det i dit hjemland, behøver du blot oversætte og tilpasse dine
søgeord og annoncer. Sørg derefter for, at dine annoncer fører folk til en
landingsside, der er skrevet på det lokale sprog. Hvis du spekulerer på,
hvilke søgeord der typisk søges efter i det nye marked, så brug et værkstøj
som Googles Søgeordsplanlægning eller Bings søgeordsværktøj. Disse værktøjer
kan vise, hvilke søgeord der er populære, samt andre nyttige oplysninger,
f.eks. hvad de koster, og hvor mange konkurrenter du er oppe imod. Men hvad
med dem, der ikke allerede søger efter dine produkter? Husk, at når du
udvider til et nyt marked, kender folk sikkert endnu ikke til din
virksomhed. Displayannoncering og sociale medier er to metoder til at skabe
opmærksomhed. Du kunne begynde med at annoncere på de websites, som dine
målgrupper besøger. Så hvis der er et populært website, hvor tyske
musikelskere diskuterer deres yndlingsplader, kunne det være et perfekt sted
at vise dine annoncer. Hvis du har du brug for lidt hjælp, så se på
værktøjer som Googles planlægningsværktøj for displaykampagner, der viser
detaljer om, hvor din målgruppe bruger tid online. Hvad med tyskere på
sociale medier? Det er en god idé at undersøge, hvilke sociale medier de
benytter. Er det Facebook og Twitter, eller er der andre populære netværk?
Måske ét, der er unikt for Tyskland? Når du har disse oplysninger, kan du
bruge sociale netværk til at annoncere til tyskere, der interesserer sig for
gamle lp-plader. Ved at benytte en kombination af annonceringsmuligheder,
baner du vejen for at få nye kunder i det nye marked. Lad os sige, du er
begyndt at få nogle nye kunder i det nye marked. Du kan nu bruge din
annoncering til fortsat at interagere med dem og opbygge
loyalitet. E-mailmarkedsføring er en god måde at holde kontakt med
interesserede kunder i et længere perspektiv. Du kan sende opdateringer, når
du har nye plader på lager eller specialtilbud. Du kan også prøve
retargeting. Så kan du annoncere til personer, der allerede har besøgt dit
website, baseret på det, de foretog sig der. Så du kan vise annoncer til
personer, der er interesseret i din virksomhed, og du kan opfordre dem til
at komme tilbage til dit website. Hvis en person læser din blog to gange om
måneden, er vedkommende åbenbart interesseret i gamle lp-plader, så prøv at
bruge retargetingannoncer til at få vedkommende til at købe. Det var mange
oplysninger, så lad os opsummere: Når du udvider til et nyt marked,
kender kunderne endnu ikke din virksomhed. Derfor er det en god idé at
annoncere. Det kan du gøre på mange forskellige måder, der alle arbejder
sammen. Søgeannoncer er gode til at få en virksomhed til at vokse i et nyt
marked, og displayannoncer, annoncer på sociale medier, e-mail og
retargeting kan også spille en vigtig rolle.

Forhandlerkonto

En onlineforhandlers konto hos en bank eller en betalingsgateway, der er defineret i en kontrakt, og som gør det muligt for onlineforhandleren at modtage kreditkort, betalingskort eller andre gængse betalingsformer på e-handelswebsitet. Eksempel: "E-handelsvirksomheder skal have en forhandlerkonto hos deres leverandør af betalingsydelser for at kunne modtage onlinebetalinger og styre finansielle transaktioner".

Whitehat

Taktikker, der optimerer websider til brugerne og ikke til søgemaskiner. Eksempel: "Jeg bruger kun såkaldte whitehat-taktikker til at gøre det lettere for søgemaskiner at finde mit website."

ALT-tekst (alternativ tekst)

Tekst, som bruges i koden for en side med det formål at beskrive et billede. Hvis en billedfil er defekt og ikke kan indlæses på siden, vises ALT-teksten i et tomt felt, som ellers ville indeholde billedet. ALT-tekst bruges også af skærmlæsere til at fortælle blinde og synshandicappede personer, hvad billedet forestiller. Eksempel: "På startsiden for mit website, www.madsensafgroeder.dk, er der et billede af en have med frugttræer og -buske og grøntsagsbede. Jeg har medtaget følgende ALT-tekst som beskrivelse i billedkoden: 'Frisk frugt og friske grøntsager fra Madsens afgrøder'."

Kategori

I en e-handelskontekst bliver produkter ofte grupperet i et hierarki af kategorier og underkategorier. Eksempel: "Vores e-møbelforretning er inddelt i kategorier såsom soveværelse, stue og kontor. Underkategorier er f.eks. træsorter".

Backlink

Ethvert link til en side eller et website fra en anden side eller et andet website. Eksempel: "Vores blogindlæg er meget populære og fyldt med nyttige oplysninger, så vi har masser af backlinks til dem fra andre websites."

E-handel

Salg af produkter og tjenester online.

XMP-sitemap

En liste over websider på dit site, som hjælper søgemaskiner med at forstå dit website. Eksempel: "Tilføjelsen af et sitemap hjalp søgemaskinerne med at forstå siderne på www.blakeproduce.com."

Forespørgsel

Det søgeord eller udtryk, en bruger indtaster i en søgemaskine for at finde det, han eller hun søger. Eksempel: "Når folk bruger søgetermen 'frisør', kan de enten være interesserede i at finde tips til, hvordan de selv kan lave spændende frisurer, eller at finde et sted, hvor de kan få en ny frisure."

Annonceret webadresse

Den webadresse eller URL, der vises på annoncen, ofte en forkortet udgave af den faktiske webadresse eller destinationswebadressen. Eksempel: "For at skåne mine brugere for at skulle se på en lang webadresse som "http://www.bentsgrøntsager.dk/proukter/specialiteter/italiensketomater" bruger jeg en URL-forkorter, f.eks. https://goo.gl/, der gør det muligt at lave en kortere og mere brugervenlig webadresse til opdateringer på sociale medier."

Rangering

En fortegnelses placering på en søgemaskines resultatside. Eksempel: "Jeg har tænkt mig at gøre en stor indsats for at sikre mit website den højest mulige rangering i søgemaskiner ved hjælp af relevante søgeord og en relevant målgruppe."

Sitemap

En liste over websider på dit site, som hjælper søgemaskiner med at forstå dit website. Eksempel: "Tilføjelsen af et sitemap hjalp søgemaskinerne med at forstå siderne på www.blakeproduce.com."

E-handelsplatform

Et softwareprogram eller en applikation, der gør det muligt for virksomhederne at sælge på nettet. E-handelsplatforme varierer med forskellige funktioner, men omfatter normalt produktoplysninger, der kan ses af de besøgende på websitet, kundekontoadministration, en indkøbsvogn samt købsprocesser, produktsøgemuligheder og ordrestyring m.m. Eksempel: "En e­-handelsplatform kan give en netbutik alle de funktioner, der behøves for at kunne udstille produkter, styre kundekonti og muliggøre køb fra websitet".

Konvertering

Den handling, du gerne vil have, at de besøgende skal foretage. Som eksempler kan nævnes køb via e-handel, formularindsendelser, telefonopkald og videovisninger. Eksempel: "Mit primære mål er at få folk til at bestille en konsultation via mit website, men en tilmelding til mit nyhedsbrev betragtes også som en konvertering."

Crawler

Et program, der er udviklet med henblik på systematisk gennemsøgning af indhold på internettet og indsamling af oplysninger om indholdet for at hjælpe brugerne med at finde det, de søger. Eksempel: "Crawlere og spiders lyder lidt uhyggeligt, men der er ikke noget at være bange for, for de er med til at øge chancerne for, at mit website bliver vist i søgemaskiner."

Landingsside

Typisk den første side, en person ser på et website, men ikke nødvendigvis websitets startside. Eksempel: "Jeg leder dem, der klikker på min annonce, videre til en landingsside med en rabatkupon for at tilskynde de besøgende til at købe noget."

Konverteringsfrekvens

Forholdet mellem konverteringer og besøg – bruges ofte til at måle effektivitet i den digitale verden. Eksempel: "Konverteringsrater kan forbedres med annonceringskampagner, der øger antallet af besøgende i netbutikken".

Interne links

Links fra én side til en anden på samme website. Eksempel: "Websitebesøgende kan klikke på interne links på startsiden for at se websiderne i den sektion, hvor der er et galleri med billeder af frugt og grøntsager."

URL

Den entydige adresse for en side eller digitalt indhold på internettet. Eksempel: "Du kan besøge mit website ved at indtaste webadressen i din browser, Magnus."

Opfyldelse

Proces, der omfatter færdiggørelse af en onlinetransaktion samt levering af de købte produkter eller tjenester til kunden. Eksempel: "Hver onlineforhandler skal finde den mest omkostningseffektive metode til opfyldelse".

Trafikanskaffelse

Processen med at tiltrække besøgende. Denne proces betegnes ofte trafik til websites, mobilapps og andre digitale aktiver. Eksempel: "Med min anskaffelsesstrategi fokuserer jeg på at målrette mod personer, som har købt et ældre hus for nylig."

Kopieret indhold

Indhold, som minder meget om eller er identisk med indhold, der findes på et andet website. Søgemaskiner ignorerer typisk kopieret indhold. Eksempel: "Vi undgår at bruge kopieret indhold ved i stedet at investere i originalt indhold."

Varenummer

Et varenummer er en unik identifikator, der tildeles individuelle, karakteristiske produkter og anvendes til beholdningsstyring og til at skelne mellem salgsenheder. Eksempel: "Brugen af varenumre har gjort det lettere for virksomheden at holde styr på, hvilke beholdninger vi har hvilke steder, så vi kan optimere beholdningsstyringen".

Privatlivspolitik

En politik, der redegør for, hvilke oplysninger om kunden en onlineforhandler indsamler, og hvad den pågældende forhandler muligvis bruger oplysningerne til. Eksempel: "Virksomhedens privatlivspolitik garanterer kunderne, at vi kun indsamler et minimum af oplysninger, og at vi aldrig sælger mailadresser videre til tredjepart".

Ankertekst

Den synlige eller klikbare del af et link på en webside. Eksempel: "Hvis du klikker på linket med ankerteksten 'Billedgalleri med økologisk frugt og grønt', bliver du ført videre til en side med flere billeder af vores frugt og grøntsager."

Webadresse

Den entydige adresse for en side eller digitalt indhold på internettet. Eksempel: "Du kan besøge mit website ved at indtaste webadressen i din browser, Magnus."

Besøg

En gruppe interaktioner, der finder sted på dit website inden for et bestemt tidsrum. En enkelt session kan f.eks. omfatte adskillige sidevisninger og e-handelstransaktioner. Eksempel: "I sidste måned var der 2.000 besøg på mit website, men det, jeg er mest interesseret i, er, om disse besøg udmøntede sig i salg."

Unik besøgende

En enkelt besøgende på et website inden for et bestemt tidsrum. Eksempel: "Uanset hvor mange gange onkel Børge besøger mit website, tæller han kun som én unik besøgende."

Direkte­ levering

En metode til at imødekomme ordrer, hvor en onlineforhandler ikke selv har et varelager, som varerne sendes fra, men i stedet foranlediger, at de bestilte varer afsendes fra en anden kilde eller en anden fysisk placering. Eksempel: "E-møbelforretningen huser ikke eget varelager, men får specialfremstillede enheder leveret direkte til kunden fra producentens værksteder".

Annoncerangering

En samlet "score" for en annonce, der afgør, hvor på en søgeresultatside annoncen kan blive vist. Annoncer med en højere rangering vises længere oppe på søgeresultatsiden. Formlen for annoncerangering kan variere fra søgemaskine til søgemaskine, men fungerer generelt på følgende måde: Maks. CPC x Kvalitetsresultat. En annonce med en maks. CPS på f.eks. £2 og en relevansscore på 6/10 vil opnå en annoncerangering på 12. Hvis dette er den højeste annoncerangering, så vinder annoncen den øverste placering på søgeresultatsiden. Eksempel: "Ved af forbedre annoncernes relevans og øge mine bud opnåede jeg en forbedret annoncerangering."

Pris pr. klik

Det beløb, det koster at opnå et enkelt klik på en digital annonce. Eksempel: "Prisen pr. klik er typisk højere i weekenden, så mine kampagner kører kun på hverdage."

SSL-certifikat

Et SSL-certifikat er en forudsætning for at kunne bruge teknologien SSL (Secure Sockets Layer), som krypterer følsomme oplysninger, der indsamles på et e-handelswebsite, såsom personlige oplysninger eller betalingskortnumre. Forhandlere kan købe og digitalt underskrive et SSL-certifikat gennem en certifikatudstedende myndighed. Når SSL-certifikatet er konfigureret på et website, fortæller browserne forbrugerne, at den pågældende forhandler anvender en godkendt og sikker forbindelse. Eksempel: "Hængelåssymbolet ud for vores webadresse viser kunderne, at vores website har et SSL-certifikat, der krypterer og beskytter deres personlige oplysninger".

Betalingsgateway

Serviceudbyder, der godkender onlinebetalinger via betalingsmetoder som f.eks. betalingskort. Betalingsgateways gør det muligt for forhandlere at modtage onlinebetaling for deres produkter og tjenesteydelser. Eksempel: "Betalingsgateways gør det muligt for kunderne at betale for køb med debet- eller kreditkort med et enkelt tryk på en knap".

ROI

En beregning, en annoncør bruger til at finde ud af, om vedkommendes onlinemarketingkampagner er rentable. Her er én af de formler, der typisk bruges til beregning af investeringsafkast: investeringsafkast = (fortjeneste som følge af investering - investeret beløb) / investeret beløb. Eksempel: "I indeværende kvartal har vi opnået et positivt investeringsafkast i kraft af det salg, som vores displayannonceringskampagner har medført."

SERP

En liste med resultater, der vises i en søgemaskine som svar på en brugers søgeforespørgsel. Eksempel: "Da jeg søgte efter 'køb højglansmaling i store mængder', kunne jeg se, at der både var naturlige og betalte fortegnelser på søgemaskineresultatsiden (SERP, search engine result page)."

UGC

Indhold, der er oprettet af brugere af en onlineplatform, f.eks. videoer, kommentarer eller indlæg. Eksempel: "De fleste sociale netværk er baseret på indsendelse og deling af brugergenereret indhold (UGC, user-generated content)."

Ordrebekræftelse

Det sidste trin i købsprocessen, hvor kunden får besked om, at ordren er modtaget. Ordrebekræftelsen vises typisk på skærmen under selve købsprocessen og sendes samtidig til kunden via mail. Eksempel: "Når en kunde har afsluttet et køb, modtager han eller hun en ordrebekræftelse som landingsside og via mail".

Produktfeed

En fil i et bestemt format, som indeholder en aktuel liste over produktbeholdning og produktoplysninger. Denne fil kan gøres tilgængelig for andre tjenester med henblik på at promovere produkterne i feedet. Eksempel: "Vi har uploadet virksomhedens produktfeed til en søgemaskines forhandlerdatabase, så vores produkter vises, når de matcher en søgning".

Søgeforespørgsel

Den fulde, præcise ordlyd eller sætning, som en person indtaster på søgemaskinen for at finde det, de leder efter. Det kan være præcis de søgeord, som annoncørerne målretter sig mod. Eksempel: "Søgeforespørgslen "kæledyrsfotograf Odense" giver gode resultater for mig hver måned."

HTML

HTML står for "Hypertext Markup Language". Det er et opmærkningssprog, som webudviklere bruger, når de opretter websites. Eksempel: "Mit website er oprettet ved hjælp af HTML."

Link

En tekst eller et billede, der linker fra én webside til en anden eller ét website til et andet. Eksempel: "Da der blev linket fra en populær blog om boligindretning og -udsmykning til mit website, udmøntede det sig i mange flere besøgende."

Gennemsnitlig annonceposition

Annoncens position på søgemaskinens resultatside. Søgemaskiner betegner typisk den højeste position som "Position 1". Hvis din annonce vises halvdelen af tiden i position 1 og den anden halvdel i position 2, så vil den gennemsnitlige annonceposition være 1,5. Eksempel: "Den gennemsnitlige annonceposition for min dyrefotoannonce steg fra 7 til 3 – jeg er begejstret!"

Organiske fortegnelser

Søgemaskineresultater, som ikke er betalte annoncer. Eksempel: "Jo højere mit website rangerer i en søgemaskines naturlige fortegnelser, desto mere websitetrafik opnår jeg."

Søgeterm

Den fulde, præcise ordlyd eller sætning, som en person indtaster på søgemaskinen for at finde det, de leder efter. Det kan være præcis de søgeord, som annoncørerne målretter sig mod. Eksempel: "Søgetermen "kæledyrsfotograf Odense" giver gode resultater for mig hver måned."

Søgemaskineoptimering

Den praksis, at man foretager ændringer af websider og indhold samt promoveringen af det pågældende indhold med det formål at øge synligheden i de organiske – eller ubetalte – søgemaskineresultater. Eksempel: "Investering i SEO (søgemaskineoptimering) har været med til at sikre mit website en højere rangering i søgemaskineresultaterne."

Bot

Et program, der er udviklet med henblik på gennemsøgning af indhold på internettet og indsamling af oplysninger om indholdet for at hjælpe brugerne med at finde det, de søger. Eksempel: "Da jeg lancerede mit website, sørgede jeg for, at siderne var synlige for søgemaskine-bots, så de kunne indeksere dem."

Vlog

Videoversionen af en blog, hvor opdateringerne består af nye videoer i stedet for skrevne indlæg.

Software til budadministration

Software, der kan bruges til automatisk administration af en søgekampagne, ofte med forudindstillede regler.

Søgemaskinemarkedsføring

En form for annoncering, hvor du kan afgive bud med det formål at få din annonce vist sammen med søgeresultaterne, når brugerne indtaster bestemte søgeord. Det giver en virksomhed mulighed for at nå ud til folk på lige netop det tidspunkt, hvor de søger efter de ting, som den pågældende virksomhed tilbyder. Eksempel: "SEO er en langvarig proces, men via SEM (søgemaskinemarkedsføring) har jeg opnået en betydelig stigning i websitetrafikken på kort tid."

Værktøj til produktanbefaling

Software, der giver specifikke produktforslag med udgangspunkt i tilgængelige oplysninger. Eksempel: "Værktøjet til produktanbefaling på vores møbelwebsite foreslår matchende stole til spise- og arbejdsborde".

Konverteringsrate

Forholdet mellem konverteringer og besøg – bruges ofte til at måle effektivitet i forbindelse med digital annoncering. Eksempel: "Jeg ved ikke hvorfor, men min konverteringsrate for malerartikler til udendørs brug er meget lav for mandlige besøgende."

Søgeord

Den specifikke term, en bruger søgte efter, inden vedkommende ankom til dit website. Eksempel: "Søgeordene 'romantisk luksusferie' giver resultater på mit website."

App

Et program, der er beregnet til at køre på smartphones, tablets og andre mobilenheder. Eksempel: "Mit hus trænger til at blive malet, så jeg brugte en app med en oversigt over virksomheder i lokalområdet til at finde en velrenommeret tjenesteudbyder i nærheden."

Afgift

I e-handelskontekst vedrører det den samlede beskatning, der som følge af lokal lovgivning skal pålægges en onlineordre. Eksempel: "Lande på begge sider af Atlanten drøfter fortsat de bedste måder at beskatte onlinesalg på".

Socialt netværk

Et fællesskab, hvor enkeltpersoner opretter indhold og deler det med andre. Eksempel: "Sociale netværk kunne være gode steder at annoncere for mine smukke vægmalerier med henblik på at få nye kunder."

Computer

En stationær eller bærbar computer. Eksempel: "Jeg foretrækker at bruge en stationær computer, når jeg er hjemme, men når jeg er på farten, bruger jeg min bærbare computer."

Investeringsafkast

En beregning, en annoncør bruger til at finde ud af, om vedkommendes onlinemarketingkampagner er rentable. Her er én af de formler, der typisk bruges til beregning af investeringsafkast: investeringsafkast = (fortjeneste som følge af investering - investeret beløb) / investeret beløb. Eksempel: "I indeværende kvartal har vi opnået et positivt investeringsafkast i kraft af det salg, som vores displayannonceringskampagner har medført."

Linkopbygning

Processen med at tilskynde til relevante links af høj kvalitet til et website via oprettelse af unikt, relevant indhold, der har ideelle betingelser for at blive populært på internettet. Eksempel: "Da vores indhold er relevant og interessant, er der større sandsynlighed for, at der linkes til vores sider fra andre websites, og det er til gavn for vores linkopbygningsindsats med henblik på at forbedre vores placering hos søgemaskinerne."

Brugergenereret indhold

Indhold, der er oprettet af brugere af en onlineplatform, f.eks. videoer, kommentarer eller indlæg. Eksempel: "De fleste sociale netværk er baseret på indsendelse og deling af brugergenereret indhold."

Pris pr. konvertering

Dette tal betegnes undertiden også pris pr. anskaffelse (CPA, price per aquisition) og angiver, hvor mange penge du bruger på annoncering i forhold til antallet af opnåede konverteringer fra annoncerne. Hvis du eksempelvis bruger 100kr. og opnår 4 konverteringer, så er prisen pr. konvertering 25kr.. Prisen pr. konvertering bør være lavere end værdien af en konvertering. Hvis en konvertering f.eks. kun er 20kr. værd, så er en pris pr. konvertering på 25kr. ikke profitabel. Eksempel: "Min pris pr. konvertering var for høj, så jeg brugte lidt færre penge på onlineannoncering og analyserede på, hvordan jeg kan forbedre annoncerne til fremtidige kampagner."

Klik

Når en person besøger dit website via en annonce. I de fleste SEM-kampagner betaler du kun, når personen klikker på din annonce. Eksempel: "Min annonce "Søde hvalpefotos" får markant flere klik end min annonce "Søde killingefotos"."

CTR

Hvor mange gange brugerne klikker på et element, de er interesserede i, f.eks. en annonce, sammenlignet med, hvor mange gange de bliver eksponeret for det pågældende element. Eksempel: "Min klikrate (CTR, click-through-rate) for annoncer for malerartikler til udendørs brug er 2 %, men min CTR for annoncer for malerartikler til indendørs brug er under 1 %."

Analyse

Analyse af data, der genereres via folks aktivitet på websites eller mobilapps, med det formål at identificere metoder til optimering af websites og marketingkampagner. Eksempel: "Jeg bruger et webanalyseværktøj for at finde ud af, hvordan jeg kan optimere bestemte websider med henblik på at opnå større kundeengagement på mit website."

Søgemaskineresultatside

En liste med resultater, der vises i en søgemaskine som svar på en brugers søgeforespørgsel. Eksempel: "Da jeg søgte efter 'køb højglansmaling i store mængder', kunne jeg se, at der både var naturlige og betalte fortegnelser på SERP (søgemaskineresultatsiden)."

Returpolitik

En politik, der forklarer, hvordan og under hvilke forudsætninger en kunde kan returnere produkter, der er købt hos forhandleren. Eksempel: "Vores returpolitik, som du finder et link til nederst på websitet, angiver, at det nævnte møbel sælges uden returret, medmindre produktet er defekt".

Startside

Startsiden (dvs. den "primære" side) på et website. Eksempel: "På min startside kan de besøgende se eksempler på de huse, jeg er mest stolt af at have malet."

Annonce

Et sponseret resultat, der vises på søgemaskinens resultatside. Annoncer er typisk bygget op omkring få tekstlinjer og kan indeholde supplerende oplysninger såsom en adresse, en anmeldelse og telefonnumre. Eksempel: "Min annonce "Smukke bryllupsfotos" genererer allerede masser af ny omsætning."

Kasse

Processen, som websitebesøgende anvender, når de angiver de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en e-handelstransaktion. Den kan bestå af forskellige trin, men omfatter typisk betalings- og faktureringsoplysninger, forsendelsesoplysninger, ordregennemgang og ordrebekræftelse. Eksempel: "Bedste fremgangsmåder inden for e-handel forudsætter en brugervenlig og uproblematisk kasseproces".

Bannerannonce

En annoncetype, som findes på websider og i mobilapps, og som er tilgængelig i en række forskellige formater (f.eks. billeder, animerede GIF-filer og rich media). Eksempel: "Jeg bruger bannerannoncer som et middel til at lede nye kunder videre til mit website."

Eksponering

Antallet af gange, en annonce vises. Det er ikke ensbetydende med, at der er blevet klikket på den. Eksempel: "Jeg får god eksponering af min annonce for babyfotos, men ikke mange klik – jeg skal muligvis lave den om."

Mål

Den handling, du gerne vil have, at de besøgende skal foretage. Som eksempler kan nævnes køb via e-handel, formularindsendelser, telefonopkald og videovisninger. Eksempel: "Mit primære mål er at få folk til at bestille en konsultation via mit website, men en tilmelding til mit nyhedsbrev betragtes også som en konvertering."

Blackhat

Manipulerende eller svigagtige SEO-taktikker, hvor der kun optimeres til søgemaskiner og ikke til brugerne. Eksempel: "Jeg bestræbte mig meget på ikke at bruge såkaldte blackhat-SEO-teknikker, for jeg var ikke interesseret i, at www.minelaekreoekologiskegroentsager.dk skulle få en lavere rangering hos søgemaskinerne."

E-mailmarketing

Processen med at dele oplysninger med andre og promovere produkter og tjenesteydelser via mail.

Kundens livstidsværdi (kunde-LTV)

Den værdi, en kunde kan tilføre en virksomhed i den samlede levetid for deres forhold og ikke kun baseret på en enkelt transaktion. Eksempel: "Den høje kundelivstidsværdi for denne produkttype betyder, at det godt kan betale sig at investere lidt mere i at overtale kunden til at foretage det første køb".

Showrooming

Når en kunde ser nærmere på et produkt i en fysisk butik for derefter at købe det på nettet. Eksempel: "Netbutikker med elektronik nyder stigende popularitet, men kunderne frekventerer fortsat de fysiske butikker for at se på produkterne, inden de køber dem".

SEO

Den praksis, at man foretager ændringer af websider og indhold samt promoveringen af det pågældende indhold med det formål at øge synligheden i de organiske – eller ubetalte – søgemaskineresultater. Eksempel: "Investering i SEO (søgemaskineoptimering) har været med til at sikre mit website en højere rangering i søgemaskineresultaterne."

SEM

En form for annoncering, hvor du kan afgive bud med det formål at få din annonce vist sammen med søgeresultaterne, når brugerne indtaster bestemte søgeord. Det giver en virksomhed mulighed for at nå ud til folk på lige netop det tidspunkt, hvor de søger efter de ting, som den pågældende virksomhed tilbyder. Eksempel: "SEO er en langvarig proces, men via SEM (søgemaskinemarkedsføring) har jeg opnået en betydelig stigning i websitetrafikken på kort tid."

Virtual reality

Computergenereret simulering af et tredimensionelt miljø, der kan interageres med ved brug af udstyr såsom headsets, briller, sensorer eller joysticks.

Rabatkode

En særlig kode, der kan indtastes i købsprocessen for at opnå rabat. Onlineforhandlere kan tilbyde kuponkoder til nye kunder eller til tilbagevendende kunder for at overtale dem til at foretage et køb eller et genkøb på deres website. Eksempel: "Virksomheder, der tilbyder kuponkoder, kan ofte øge antallet af salg til kunder, der er på udkig efter gode tilbud".

Titelelement

Titlen på en webside som angivet i sidens HTML. Bruges ofte også som titel for din webside på søgemaskinens resultatside. Eksempel: "Jeg er meget opmærksom på titelelementet på mine websider, så søgemaskinerne kan identificere, hvad siderne omhandler."

Metasøgeord

En kort liste med ord, der præcist beskriver en sides indhold. Denne liste bruges ikke af søgemaskiner. Eksempel: "Jeg bruger ikke tid på at medtage metasøgeord på mine websider, eftersom de ikke bruges af søgemaskiner."

Annoncenetværk

En platform, som skaber forbindelse mellem annoncører og udgivere, der gerne vil hoste deres annoncer. Annoncøren betaler til netværket, hver gang en aftalt hændelse finder sted, f.eks. en annonceeksponering, et klik eller et salg. Derefter deles den omsætning, som annoncøren har genereret, med udgiveren via netværket (efter fradrag af netværksgebyrer). Eksempel: "Vi valgte at bruge et annoncenetværk til vores displaykampagner, så vi hurtigt kunne få vores annoncer vist på en lang række websites."

Kurv

En netbutikfunktion, der gør det muligt for besøgende at tilføje og redigere flere produktvalg i samme ordre i løbet af en indkøbssession. Eksempel: "Funktionen Indkøbsvogn på e-handelswebsitet giver brugerne mulighed for at se og købe flere enheder ad gangen".

Søge-spam

Teknikker, der forsøger at snyde sig til en topplacering på en søgeresultatside, f.eks. ved at gentage nøgleord, betale andre sites for at linke til dig eller skrive med usynlig tekst på skærmen. Det anses for at være dårlig stil, da det betyder, at virkelig relevante websites begraves i resultaterne. Eksempel: "Jeg modtog mails med tilbud om topplaceringer i søgeresultaterne på Google, men jeg har afvist dem, da de anvendte teknikker er spam."

Mobilhandel (m-handel)

Salg, der foretages via en smartphone eller en tablet eller påvirkes af research på mobilenheder. Eksempel: "Antallet af køb via smartphones og tablets har gjort vores m-handelsforretning vigtigere end nogensinde før".

Browser

Et computerprogram, der bruges til at navigere på internettet på computere, tablets og smartphones. Som eksempler kan nævnes Chrome, Firefox, Internet Explorer og Safari. Eksempel: "Jeg kan ikke forstå, hvorfor mit website skifter udseende, alt efter hvilken browser brugeren benytter."

Budpris

Din maksimale pris pr. klik (CPC, cost-per-click), også kaldet budprisen, er det højeste beløb, du er villig til at betale for 1 klik på din annonce. Du bliver dog ikke nødvendigvis beregnet den fulde maksimale CPC-pris. Hvis din maks. CPC eksempelvis er 1,25kr., betaler du muligvis kun 1,04kr. for et klik afhængigt af konkurrencesituationen. Et højere bud kan imidlertid øge sandsynligheden for en bedre annonceposition på søgemaskinens resultatside. Eksempel "Jeg byder op til 2,25kr., men det er så også min maks. CPC – jeg er ikke lavet af penge!"

Indhold

Det digitale materiale, der er tilgængeligt for brugerne i form af tekst, video, lyd, billeder osv. Eksempel: "Jeg tilføjer mere billed- og videoindhold på mit website for at gøre det mere interessant."

Geografisk målretning

Anvend geografisk målretning til kun at vise annoncer til personer i bestemte geografiske områder. Eksempel: "Vi har justeret den geografiske målretning, så vores annoncer kun vises til personer, der opholder sig maks. 75 km fra vores virksomhed."

Eksponeringer

Det antal gange en annonce bliver vist. Eksempel: "Min nye marketingkampagne for hjemmelavede hundekiks har opnået flere tusind eksponeringer, men jeg ved ikke, om det har øget mit salg endnu."

Betal pr. klik

Et annonceringssystem, hvor annoncørerne betaler for, at brugerne klikker på deres annoncer. Eksempel: "Jeg har tænkt mig at promovere mit nye sortiment af strukturtapeter ved hjælp af annoncer baseret på princippet betal pr. klik."

Maks. CPC

Din maksimale pris pr. klik (CPC, cost-per-click), også kaldet budprisen, er det højeste beløb, du er villig til at betale for 1 klik på din annonce. Du bliver dog ikke nødvendigvis beregnet den fulde maksimale CPC-pris. Hvis din maks. CPC eksempelvis er 1,25kr., betaler du muligvis kun 1,04kr. for et klik afhængigt af konkurrencesituationen. Et højere bud kan imidlertid øge sandsynligheden for en bedre annonceposition på søgemaskinens resultatside. Eksempel "Jeg byder op til 2,25kr., men det er så også min maks. CPC – jeg er ikke lavet af penge!"

Faktisk pris pr. klik (CPC, cost-per-click)

Det faktiske beløb, virksomheden betaler til søgemaskinen, når deres annonce får et klik. Virksomhederne angiver en maks. CPC, der fungerer som "loft" – dvs. de kan ikke komme til at betale mere end dette beløb. Afhængig af antallet og relevansen af de øvrige annoncer i auktionen kan det faktisk betalte beløb dog variere. Formlen for pris pr. klik kan variere en smule fra søgemaskine til søgemaskine, men det fungerer generelt på følgende måde: (Annonceplacering, der skal slås ÷ din relevansscore) + 0,06kr.. Lad os se på et eksempel. Konkurrenten fra Berits bryllupsfoto har den næstbedste annonceplacering (det er den annonceplacering, der skal slås i den viste formel). Hendes annonceplacering er 12. Som det næste divideres dette tal med din relevansscore. Lad os antage, at du har en score på 9 ud af 10 mulige. Det vil sige, at din faktiske pris pr. klik vil være (12/9) + 0,06kr. , eller 1,39kr. . Eksempel: "Jeg er villig til at byde op til 1,75kr. for min annonce for bryllupsfotos, men min faktiske CPC er heldigvis kun 1,60kr.."

Gennemsnitlig ordreværdi

Det gennemsnitlige beløb pr. kundeordre. Bruges ofte som effektivitets-metric. Eksempel: "Som virksomhedsejer er den gennemsnitlige ordreværdi et værdifuldt pejlemærke for den årlige omsætningsvækst".

Annonceudvidelser

Valgfri ekstra oplysninger, der kan vises under en søgeannonce. Eksempel: "Vi har tilføjet annonceudvidelser i form af undersidelinks til vores annoncer, så kunderne har flere muligheder for at klikke sig ind på vores website."

Webanalyseværktøjer

Analyse af data, der genereres via folks aktivitet på websites eller mobilapps, med det formål at identificere metoder til optimering af websites og marketingkampagner. Eksempel: "Jeg bruger et webanalyseværktøj for at finde ud af, hvordan jeg kan optimere bestemte websider med henblik på at opnå større kundeengagement på mit website."

Søgemaskine

En tjeneste, som indekserer og returnerer relevant digitalt indhold som svar på en brugers søgeord. Nogle af de mest populære søgemaskiner på internettet er Google, Bing, Yahoo, DuckDuckGo, Baidu og Yandex. Eksempel: "Jeg bruger søgemaskiner, når jeg vil finde nye trends inden for boligindretning og -udsmykning."

Sociale medier

Indhold såsom tekst, billeder eller videoer oprettet af enkeltpersoner og delt via internettet. Eksempel: "De sociale medier er i rivende udvikling, så jeg har hyret en til at hjælpe mig med at lægge en strategi mht. annoncering på de sociale medier."

Klikkonvertering (CTR, click-through-rate)

Antallet af gange, hvor personer klikker på et interessant objekt, f.eks. en annonce, sammenlignet med, hvor mange gange personer eksponeres for det pågældende objekt. Hvis din annonce eksempelvis opnår 100 visninger og 3 klik, så er din CTR 3 %. CTR er en vigtig indikator for, om annoncerne er relevante for brugerne af søgemaskinen – tænk på det som forholdet mellem antallet af personer, der kommer ind i din butik, og antallet af personer, der stopper for at se på udstillingsvinduet. Der findes ingen bestemte retningslinjer, men du bør altid forsøge at forbedre din CTR. Eksempel: "Jeg forbedrede min CTR markant, da jeg tilføjede prisoplysninger til min annonce for bryllupsfotos – det gav helt klart flere personer lyst til at klikke sig videre til sitet."

Spam

Teknikker, der forsøger at snyde sig til en topplacering på en søgeresultatside, f.eks. ved at gentage nøgleord, betale andre sites for at linke til dig eller skrive med usynlig tekst på skærmen. Det anses for at være dårlig stil, da det betyder, at virkelig relevante websites begraves i resultaterne. Eksempel: "Jeg modtog mails med tilbud om topplaceringer i søgeresultaterne på Google, men jeg har afvist dem, da de anvendte teknikker er spam."

Spider

Et program, der er udviklet med henblik på systematisk gennemsøgning af indhold på internettet og indsamling af oplysninger om indholdet for at hjælpe brugerne med at finde det, de søger. Eksempel: "Crawlere og spiders lyder lidt uhyggeligt, men der er ikke noget at være bange for, for de er med til at øge chancerne for, at mit website bliver vist i søgemaskiner."

Blog

Et jævnligt opdateret website med indlæg skrevet af en enkeltperson eller en virksomhed – typisk i en afslappet stil og med fokus på et bestemt emne.

Kuponkode

En særlig kode, der kan indtastes i købsprocessen for at opnå rabat. Onlineforhandlere kan tilbyde kuponkoder til nye kunder eller til tilbagevendende kunder for at overtale dem til at foretage et køb eller et genkøb på deres website. Eksempel: "Virksomheder, der tilbyder kuponkoder, kan ofte øge antallet af salg til kunder, der er på udkig efter gode tilbud".

Kundesegmentering

Sortering af kunder i grupper for at identificere mere værdifulde købere eller købere med højere købspotentiale. Segmentering tager ofte afsæt i demografiske kategorier såsom sted, alder, køn, interesser eller købsvaner. Eksempel: "Vi har identificeret en værdifuld kundesegmentering for personer, der køber ofte fra websitet."

Indholdsmarketing

Oprettelse af onlineindhold såsom blogs, videoer eller infografik for at tiltrække en bestemt målgruppe og få medlemmerne af målgruppen til at udvise engagement.

PPC

Et annonceringssystem, hvor annoncørerne betaler for, at brugerne klikker på deres annoncer. Eksempel: "Jeg har tænkt mig at promovere mit nye sortiment af strukturtapeter ved hjælp af annoncer baseret på princippet betal pr. klik (PPC, pay-per-click)."

Indeks

Et søgbart katalog over websider og digitalt indhold, som en søgemaskine bruger for at kunne vise relevante resultater. Eksempel: "Inden mit website begyndte at blive vist i søgemaskinens indeks, kunne folk ikke finde det, når de søgte efter vægmalerier."

Merchandising

I e-handelskontekst omfatter produktmarkedsføring placering og visning af produkter for at inspirere en kunde til at foretage et køb. Eksempler på produktmarkedsføring omfatter lister med "fremhævede varer", særlige produktpromoveringer samt anbefaling af de bedst sælgende varer eller relaterede produkter. Eksempel: "Udstillingsvinduet i en netbutik har samme markedsføringsmuligheder som en fysisk butik ved at udstille varerne de bedste steder på websitet".

Session

En gruppe interaktioner, der finder sted på dit website inden for et bestemt tidsrum. En enkelt session kan f.eks. omfatte adskillige sidevisninger og e-handelstransaktioner. Eksempel: "I sidste måned var der 2.000 besøg på mit website, men det, jeg er mest interesseret i, er, om disse sessioner udmøntede sig i salg."

Algoritme

Et sæt regler, som computere bruger til at løse problemer. Søgemaskiner bruger algoritmer til at fastlægge en sides rangering i forbindelse med en konkret søgeforespørgsel. Eksempel: "Jeg håber, at søgemaskinernes algoritmer matcher mine websider med den relevante målgruppe."

Anonymt køb

En købsproces, hvor brugeren vælger at gennemføre en transaktion uden at oprette en konto hos onlineforhandleren. Eksempel: "Jeg foretrækker anonymt køb, når jeg handler på nettet, så jeg ikke behøver at bruge tid på at oprette en personlig konto".

Klikrate

Hvor mange gange brugerne klikker på et element, de er interesserede i, f.eks. en annonce, sammenlignet med, hvor mange gange de bliver eksponeret for det pågældende element. Eksempel: "Min klikrate (CTR, click-through-rate) for annoncer for malerartikler til udendørs brug er 2 %, men min CTR for annoncer for malerartikler til indendørs brug er under 1 %."

Kvalitetsresultat

En måleværdi fra 1 til 10 for, hvor relevante dine annoncer og landingssider er for de nøgleord, du byder på. Ved at forbedre dit kvalitetsresultat kan du opnå bedre annoncepositioner og lavere priser pr. klik.

Tilmelding

I e-handelskontekst vedrører tilmelding muligheden for at oprette en konto hos onlineforhandleren, der indeholder personlige oplysninger såsom navn, fakturerings- og leveringsadresse samt betalingsdetaljer. En tilmeldt kunde kan logge på en e-handelsside med et brugernavn og en adgangskode for at gøre købsprocessen hurtigere. Eksempel: "Hvis en kunde tilmelder sig på vores website, kan vi lagre fakturerings- og leveringsoplysninger for at gøre næste købsproces enklere og hurtigere".

Avatar

Et billede, der bruges til at repræsentere en person, en virksomhed eller en organisation på de sociale medier. Eksempel: "Når jeg klikker på min avatar, bliver jeg ført tilbage til min profil."

Destinationsside

Den side, der linkes til fra en anden side. Eksempel: "Hvis du klikker på linket til 'Galleri', bliver du ført videre til en destinationsside, der er propfyldt med billeder af vores frugt og grøntsager."

Metabeskrivelse

Den beskrivelse af en webside, der er inkluderet i koden for siden. Den kan også bruges som en del af beskrivelsen på søgemaskineresultatsiden. Eksempel: "Jeg skriver metabeskrivelser til hver eneste side på mit website, så jeg er garderet, hvis de bliver vist i søgemaskinens søgeresultater."

Beholdning

En fyldestgørende liste og værdiopgørelse over en onlineforhandlers aktuelle beholdning af produkter til salg. Eksempel: "Velorganiserede og veldesignede produktsider er en dynamisk måde at fremvise forhandlerens beholdning på".

Side

Den specifikke side, en bruger får vist. Den identificeres typisk ved dens webadresse. Eksempel: "Den mest populære side på mit website er siden 'Særtilbud'."

Forsendelse

Fysisk afsendelse af købte varer til kunden, hvilket ofte gør det nødvendigt for forhandleren at opkræve ekstra gebyrer hos kunden. Forsendelse kan også være udtryk for de pågældende gebyrer. Eksempel: "I købsprocessen beregnes forsendelsesomkostningerne med udgangspunkt i den samlede vægt af de købte møbler".

Naturlige fortegnelser

Søgemaskineresultater, som ikke er betalte annoncer. Eksempel: "Jo højere mit website rangerer i en søgemaskines naturlige fortegnelser, desto mere websitetrafik opnår jeg."

Omdirigering

Automatisk viderestilling til en anden webadresse end den, brugeren indtastede. Eksempel: "Vi oprettede omdirigeringer, da vi flyttede websitet til et nyt domæne."

Applikation

Et program, der er beregnet til at køre på smartphones, tablets og andre mobilenheder. Eksempel: "Mit hus trænger til at blive malet, så jeg brugte en app med en oversigt over virksomheder i lokalområdet til at finde en velrenommeret tjenesteudbyder i nærheden."

Chatbot

Et computerprogram, der bruges til at simulere menneskelig samtale, typisk via internettet. Eksempel: "Vi har oprettet en chatbot med det formål at besvare almindelige spørgsmål fra kunderne og forbedre vores kundeservice."

Betalte fortegnelser

Annoncer, der bliver vist på søgemaskiners resultatsider. Eksempel: "Jeg overvejer at betale for at få mit website vist i de betalte fortegnelser, så jeg kan lede flere potentielle kunder videre til mit website."

Konverteringsoptimering

Processen med at optimere din strategi mht. digital annoncering med henblik på at øge det antal besøgende, der fuldfører de mål, du har defineret. Eksempel: "Når jeg har tilføjet et nyt sortiment af strukturtapeter på mit website, begynder jeg at fokusere på konverteringsoptimering."

{[ ((lesson.showTranscript) ? 'Skjul' : 'Vis transkription') ]}

Højdepunkter

Når du udvider til et nyt marked, skal du helt afgjort have en solid markedsføringsplan. Heldigvis er der masser af muligheder for onlineannoncering, der kan hjælpe dig med at sprede budskabet om din virksomhed. I denne video ser vi på:

  • Søgeannoncering
  • Displayannoncering
  • Annoncering på sociale netværk